OM LASSE



MAN BEHØVER IKKE EN MASSE LIVSERFARING
FOR AT VIDE, HVAD DER VIRKER OG IKKE VIRKER.
MEN DET SKADER IKKE.


Jeg er hamrende nysgerrig på livet, mennesker og ikke mindst på, hvordan vi kan blive bedre – og gladere – når vi har valgt at leve som et par. Og intet giver mig større glæde, end at se udtrykket i øjnene på et menneske, der pludselig opdager noget nyt og værdifuldt om sig selv. Dét er ubetaleligt, og dét er min største drivkraft.

Jeg ser bestemt ikke mig selv som rollemodel eller forbillede for, hvordan du får det bedste ud af dit parforhold.
Jeg påstår heller ikke, at jeg har opdaget “livets hemmelighed”.

Jeg har derimod fundet og rendyrket nogle lavpraktiske metoder og livsstrategier, der er både forståelige, meningsgivende – og meget effektive. Og det har jeg dels via mine egne erfaringer, og dels igennem mit arbejde.


Jeg har i over 25 år arbejdet med kommunikation, og undervist mere end 2.000 ledere one-on-one i personlig gennemslagskraft. 
Jeg er uddannet kognitiv coach (tankeledelse), og arbejder med personlig udvikling – bl.a. ifb med personlige kriser – og parforholdsrådgivning. Mine primære styrker er en meget skarp observations-evne kombineret med befriende direkte tale, og lavpraktiske, brugbare råd.
Jeg er forfatter til bogen “Overlevelsesguiden til Kærestesorg”, som er en lavpraktisk guide igennem brud og skilsmisse, baseret på både mine egne og et hav af andres erfaringer. Du kan downloade den som E-bog her.

Siden sommeren 2012 har jeg været blevet tilknyttet TV2, hvor jeg er fast rådgiver på Go´ Morgen Danmark.
Desuden optræder jeg med jævne mellemrum i bl.a. BT, TV2.dk m.fl., og er brevkasseredaktør på oestrogen.dk.