BAUERISMER OG ANDET GUF

Dating-problemer? Mød Nick Savoy - verdens nok bedste dating-coach! February 17 2014, 0 Comments

Har du problemer med dating?
Er du bange for afvisning?
Aner du ikke hvad du skal sige?
Har du mødt drømmemanden - eller kvinden, men aner ikke hvordan du skal gribe det an?

Nu kan DU stille spørgsmål til verdens nok dygtigste og mest succesfulde dating coach - og få ny viden, indsigt og redskaber til at forbedre DIT datingliv!

I næste uge tager jeg til Los Angeles for at møde Nick Savoy, som er stifter og leder af Love Systems, verdens førende dating coach virksomhed for mænd. Og jo, de har bestemt også mange effektive og brugbare tips til kvinderne!

Nick var en af pioneererne bag hele "pick up artist"-fænomenet for over 10 år siden, og står bag det der må betegnes som Den Nye Bibel, når det gælder dating for mænd: Bestselleren "Magic Bullets".

Udover at have trænet tusindvis af mænd igennem mere end et årti, har Nick også optrådt på bl.a. Dr Phil Show og flere andre toneangivende TV programmer i USA.

Nick er selv et levende bevis på, at man ikke behøver at være hverken George Clooney eller Bill Gates for at kunne date Playmates eller Hollywood profiler.

For dét at finde den rette partner er langt fra et spørgsmål om held, penge eller udseende. Det kræver derimod at man med den rette indstilling, træning, værktøjer og adfærd, bliver den bedste udgave af sig selv. Og dét kan heldigvis læres.

Det gælder bestemt også kvinder, som Nick giver brugbare råd til i bogen "It´s your move".

Nogle af de mange brændende spørgsmål, jeg har til Nick er:
• Tænder folk ikke af på at blive scoret af een, der har lært en metode?
• Handler det bare om at foregive at være en anden, og snyde sig til sex eller kærlighed?
• Kan man virkelig sætte dating i system, og fjerner det magien?

Hvis du har et specifikt spørgsmål, du gerne vil stille til Nick Savoy, så skriv det her. Så skal jeg gøre hvad jeg kan for at få det med i interviewet.

Du kan læse mere om Love Systems her: www.lovesystems.com
Læs mere om bogen for kvinder, "It´s Your Move" her: www.itsyourmovebook.com

Du kan læse hele artiklen og se selve interviewet i marts måned.


Fuld af løgn? Mød Janine Driver, den menneskelig løgnedetektor. February 17 2014, 0 Comments

Hvad afslører dit kropssprog - og hvordan kan du se om folk lyver for dig?
Nu kan du møde, og stille spørgsmål til een af verdens førende løgneeksperter, Janine Driver!

Her er chancen for at få ny, unik viden om dét sprog som vi alle ville have enorm glæde af at kunne, og som kun meget få taler flydende. Dét sprog der udgør over 50% af vores kommunikation med andre: Kropssproget!

I næste uge tager jeg til Atlantic City syd for New York, hvor jeg mødes med "Den Menneskelige Løgnedetektor" Janine Driver.

Janine er New York Times bestseller-forfatter, hyppig gæst på de store amerikanske talkshows, hovedtaler ved utallige kongresser, og har igennem mange år undervist bl.a. FBI, CIA og det amerikanske politi i at afsløre løgne og bedrag, ved at lære dem at afkode mistænktes kropssprog og signaler. 

Hvad Janine ikke ved om kropssprog, er nok ikke værd at vide - og så er hun på INGEN måde en tør, teoretisk nørd - hun er derimod yderst energisk og underholdende. 

Og nu kan DU blive klogere på både hvordan du afkoder om folk lyver for dig, om du skal have tillid til din nye elsker, stole på bilforhandleren, og ikke mindst blive bedre til at bruge dit EGET kropssprog, så du får bedre resultater i dit liv!

Hvis du har et specifikt spørgsmål, du gerne vil have Janine Drivers svar på, så skriv det her. Så skal jeg gøre hvad jeg kan for at få det med i interviewet.

Medmindre jeg bare lyver… ;)

Læs mere om Janine, hendes bøger, kurser og meget mere her: www.lyintamer.com
Du kan læse hele artiklen og se selve interviewet i marts måned.


Bliv klogere på ondskab - og møde Dr. Michael Stone: eksperten over dem alle! February 17 2014, 0 Comments


Ted Bundy, Jeffrey Dahmer, Anders Breivik, Charles Manson.

En håndfuld af de mest kendte serie- og massemordere i nyere tid, som de fleste af os nok vil beskrive som onde. 

Men hvad er ondskab? Er vi alle i stand til ondskab? Er ondskab medfødt - eller tillært?
Er der forskel på onde mennesker og onde handlinger - og kan ondskab kureres?

Dét og meget andet søger jeg svar på, når jeg i næste uge tager til New York for at interviewe Dr Michael Stone, som er retsmedicinsk psykiater og professor på Columbia University.

Måske kender du ham fra Discovery Channels serie "Most Evil", hvor han vurderer mordere efter en 22-trins "ondskabs-skala", som han har udviklet.

Dr. Stone er ekspert i afvigende personligheder så som borderline, psykopati og narcissisme, og er forfatter til en række bøger om emnet, herunder "The Anatomy of Evil".

Han har interviewet snesevis af mordere og seriemordere, og siddet ansigt til ansigt med nogle af de absout mest iskolde og samvittighedsløse personer på kloden, for at prøve at få indsigt, viden og forståelse for deres motiver og gerninger.

Han er ironisk nok selv en utroligt behagelig og imødekommende person, og har pudsigt nok et nært forhold til Danmark, som han ofte har besøgt igennem mange år.

Nu har du chancen for at stille ham spørgsmål.

Hvis du har et specifikt spørgsmål, du gerne vil have Dr. Michael Stones svar på, så send mig en besked, eller kommentér herunder.
Så skal jeg gøre hvad jeg kan for at få det med i interviewet.

Du kan læse hele artiklen og se selve interviewet i løbet af marts måned.


Hvorfor kan man ikke både få ret, og få et godt forhold? August 29 2013, 0 Comments

 

“Jeg tog sgu fejl. Fedt!”

Hvor ofte har du hør dén sætning? Ikke ret tit, går jeg ud fra.
Hvor tit har din partner indrømmet at han/hun tog fejl? Sjældent?
Og hvor ofte har du hørt to politikere debattere, og pludselig hørt den ene sige “Det har du sgu ret i – dén vinkel havde jeg slet ikke tænkt over.”? Nok aldrig.

Og hvorfor så ikke?
Hvorfor er det så vigtigt at have ret, og hvorfor bruger vi så megen energi på at forsvare vores holdninger og standpunkter?

Det handler først og fremmest om vores kulturelle baggrund og arv.
Vi er igennem de sidste par tusinde år blevet stopfodret med det meget unuancerede koncept, at dét at have ret er godt, og dét at tage fejl er skidt.

I skolen lærte vi, at når vi svarede rigtigt fik vi gode karakterer og bestod – og når vi svarede forkert fik vi dårlige karakterer og dumpede.
Hvis man svarer rigtigt i en quiz går man til bonusrunden – svarer man forkert ryger man ud.
Hvis man har ret på arbejdspladsen bliver man forfremmet – tager man fejl bliver man fyret.
Ganske simpelt og let at forstå.

Helt tilbage i det antikke Grækenland lagde filosoffen Aristoteles grundstenene til denne tankegang – en tankegang, der skulle komme til at dominere vores måde at anskue logik på helt frem til 1900-tallet. Han formulerede nemlig to logiske principper:

Kontradiktionsprincippet: Et udsagn kan ikke være både sandt og falsk på samme tid.
Og princippet om det udelukkede tredje: Der findes ikke sandhedsværdier ud over sandt og falsk.

Aristoteles´ principper blev accepteret som den skinbarlige sandhed, og dét blev de i en sådan grad, at vi stadig den dag i dag, har svært ved at slippe principperne – og uden at vide det, gjorde Aristoteles det pokkers meget sværere for milliarder af parforhold i århundreder efter hans “opdagelse”.

Problemet med den Aristoteliske logik er, at den er fejlbehæftet.
Der kan faktisk godt være andre nuancer end sandt og falsk. Det er ikke blot en filosofisk mulighed – men det har også vist sig at videnskaben gang på gang har måttet revidere denne sort/hvide opfattelse af vores verden og universet. Bl.a. har man indenfor kvantefysik kunne påvise, at ting både kan være og ikke være på samme tid. Og selvom det lyder komplet absurd, er det bevist gang på gang, at det ER sådan det forholder sig. Eksempelvis eksisterer lys både som en partikel og en bølge på samme tid.

Og dermed falder hele “enten/eller”-tankegangen fra hinanden.

Så hvad i hulen har Aristoteles, lyspartikler og kvantefysik med parforhold at gøre?
Faktisk en hel del. For Aristoteles´ sort/hvide tankegang har i dén grad gennemsyret vores måde at opføre os på i vores parforhold: Vi stræber efter at få ret, og prioriterer det ofte bevidstløst over alt andet. Også over noget så væsentligt som glæde og fred i forholdet til vores partner – og for den sags skyld til andre mennesker i vores liv.

Vi har ikke bare taget Aristoteles´ principper til os, vi har dyrket dem – og til tider forvredet dem, så de er blevet endnu mere absurde og karikerede. Hvem har eksempelvis ikke været fyldt op af tanker om hævn, og SVORET at “hvis bare han kommer ned med nakken, så får jeg det godt!”?

Det svarer nogenlunde til at tænke, “hvis han fryser, får jeg det varmt”.

Logikken mangler fuldstændigt, men det er ikke desto mindre en logik vi ikke bare accepterer, men i vid udstrækning DYRKER.

Ja, selv USAs tidligere præsident, George W Bush have sin egen interessante variant af denne logik, da han på en pressekonference i november 2001 proklamerede: “You´re either with us, or you´re against us in the fight against terror”.

Vi har ofte et stort behov for at UNDGÅ at tage fejl – og dermed være “pinlige”, “ydmygede” eller “svage” – og vil helst have ret, så vi “vinder”, “ser godt ud” og fodrer vores ego med hurtigt sukker. Og hurtigt sukker, er præcis hvad vores stræben efter at få ret er. Det giver os en payoff eller præmie på den korte bane.

Desværre sker det på bekostning af noget langt vigtigere på den lange bane: Et godt forhold – og muligheden for at lære noget nyt.

Vores parforhold er inficeret med dogmer og principper om rigtigt og forkert, og hvad værre er; mange af os er ikke engang BEVIDSTE om, at det forholder sig sådan.

Et evigt tilbagevendende tema, jeg oplever hos mine klienter, er behovet for at få partneren til at forstå, at han/hun skal gøre tingene på en bestemt måde.

Og ikke sjældent oplever jeg par, hvis største mål er at “vinde” over den anden ved at smide ting i hovedet på partneren, og få ham/hende til at indrømme sine fejl, mangler og dårlige adfærd. Jeg plejer at stikke dem et stykke papir og en kuglepen, og beder dem om at tage sig god tid til at lave et scorekort over, hvem der kan finde flest fejl hos den anden.
Og så beder jeg dem tænke over, om dét på nogen måde vil give dem et bedre forhold eller skabe en bedre relation til deres partner.
Jeg har endnu ikke oplevet nogen svare ja til sidstnævnte spørgsmål.

Hvorfor kan man ikke både få ret, og få et godt forhold?
Først og fremmest fordi vores opfattelse af at “få ret” er baseret på, at der er en vinder og en taber.
Der er een der har ret – ergo må der være een der tager fejl. Hurra for Aristoteles.
Så du kan vende den om, og spørge dig selv, om du kan vinde i et parforhold?
Og hvis du kan – hvor godt et parforhold har du så?

Hvis din partner skal tabe, for at du har det godt – hvor givende er forholdet så for din partner? Og dig selv i sidste ende?

Og hvorfor kan man så ikke lære noget, samtidig med at man har ret?
Det kan man ikke, fordi dét at have ret jo i sin natur handler om at få bekræftet dét, man allerede ved, tror på og er overbevist om.
At have ret handler jo netop om, at kæmpe for de ideer man allerede tror på – i modsætning til at være åben og modtagelig for ny viden og læring.

Så snart du “har ret” er du stoppet med at lytte. Du har KUN fokus på at få bekræftet din holdning – og få andre overbevist om at du har ret, eller få dem til at fremstå som “tabere”, fordi de har en “forkert” holdning.

Du kan altså ikke BÅDE have ret OG lære nyt på samme tid.

Så forestil dig, at vi i stedet for at fokusere på at have ret, fokuserede på at blive klogere…
Tænk engang hvis man i skolerne belønnede eleverne for at stille de bedste SPØRGSMÅL – i stedet for kun at belønne de rigtigste svar?

Hvad ville dét have af virkning på vores måde at anskue problemstillinger, andre mennesker…ja, hele verden?

Og tænk hvis man som partner brugte langt mindre tid og energi på at forsvare og kæmpe for sine holdninger og overbevisninger – og i stedet tillod sig selv at være åben og have en “det ved jeg ikke, så jeg lytter gerne” – indstilling.

Det kunne jo være, at man kunne lære noget af sin partner – og det kunne jo være, at man kunne få et fantastisk forfold, der var baseret på en fælles interesse i at lære – og ikke et forhold baseret på at vinde eller tabe, have ret eller tage fejl.

Det kunne jo ligefrem være, at man pludselig ville kunne sige til sin bedre halvdel: “Jeg tog fejl. Fedt!”

 


“Jeg er ikke klar til et forhold…” August 18 2013, 0 Comments



Forleden talte jeg med en kvinde i 30´erne, som havde datet en mand igennem et par måneder, og var blevet glad for ham.

Manden virkede også til at nyde hendes selskab, og de delte aktiviteter, middage, erfaringer, fremtidsplaner, seng etc.

Hun kunne godt forestille sig, at det kunne udvikle sig til noget mere seriøst og etableret, så hun forsøgte at få en pejling på, om han havde det på samme måde. Og svaret hun fik, både overraskede og forvirrede hende: “Jeg er ikke klar til et forhold lige nu..”.
Hun fattede ikke noget. Hvordan kunne de hygge sig så (tilsyneladende) godt sammen, og så var han pludselig “ikke klar til et forhold lige nu…”?? Det gik jo den rigtige vej?

Sætningen er en af de største klassikere, når det gælder dating og parforhold.
Den er i samme kategori som som “det er ikke dig, der er noget galt med, det er mig”, “jeg er lige kommet ud af et forhold…”, “jeg kan ikke overskue noget forpligtende..”, “jeg har for travlt” etc.
Disse sætninger – og et par i samme stil – har været brugt i århundreder som en diplomatisk måde at sige “nejtak” til én, der er interesseret i mere end et platonisk forhold.
Men – er det rimeligt at sige, at disse sætninger ALTID er tegn på manglende, ægte interesse, eller kan der FAKTISK ligge en helt legitim og moden årsag bag?

Det giver anledning til to væsentlige spørgsmål:
1) Er der nogen, der er SÅ voksne, fremsynede og ærlige, at de KAN være både interesseret i en person OG samtidig være så disciplinerede, at de vælger ikke at gå ind i et forhold med een, de virkelig kan lide, fordi det vil være forkert for dem selv eller for den anden part?

2) Og hvordan skelner man imellem de klassiske kliché-afvisninger, og “den ægte vare”?

Svaret på det første spørgsmål er “Ja! OG… det er sjældent!”
Såvidt jeg ved, er der ikke lavet undersøgelser der viser procentfordelingen af, hvem der blot bruger disse sætninger som en nem måde at slippe væk fra en uønsket partner, og hvem der rent faktisk ikke er klar til et forhold med NOGEN, ikke blot den aktuelle partner.

Både min erfaring og viden siger mig, at langt de fleste bruger sætningen, som en nem måde at slippe væk.
De færreste vil fortælle en date, bolleven eller elsker(inde), at “du er sgu egentlig bare tidsfordriv og rar at have i nærheden. Da du ikke kræver det helt store, kan jeg ligeså godt hygge mig i dit selskab til det ikke fungerer mere”. Så er det noget nemmere med “Jeg er ikke klar til et forhold…”.
I dé tilfælde kunne sætningen ligeså godt hedde “Jeg er ikke klar til et forhold…med dig!”

Som sagt ER der også dem, der mener det ganske alvorligt.
Der findes så absolut mennesker, der er så skarpe på deres eget liv, at de holder sig på måtten, selvom det nemmeste for dem ville være at hoppe ind i et forhold, der på den korte bane ville være skønt for dem.
Det er typisk mennesker, der HAR prøvet sin del af dårlige forhold, og som har lært at det ikke virker for dem, at hoppe for hurtigt ud i noget nyt – OG som har meget skarpt fokus på netop dette.
Måske ved de om dem selv, at de ikke har overskud til et forhold – og med “overskud” mener jeg, at de ikke mener at de vil kunne være en nærværende, givende og opmærksom kæreste p.t. Det kan skyldes alt fra dødsfald i familien til økonomiske, arbejdsmæssige eller andre udefrakommende faktorer, der suger al deres opmærksomhed for en periode.

Der er også dem, der er et sted i tilværelsen, hvor de gentagne gange har valgt den forkerte type partner – og nu ønsker at ændre dette mønster. Og af frygt for at deres “partner-kompas” ikke er rekalibreret endnu, vælger at holde sig HELT væk fra potentielt romantiske forviklinger indtil de selv føler, at de er bedre til at skelne imellem en potentielt god hhv dårlig partner.
Det kan være personer, som har det med at enten gå all in i et forhold med det samme, eller lukke helt af for alle åbninger – uden nuancer der imellem.

De er ganske enkelt ikke gode til at “stikke en tå i badevandet”, og gradvist lære den anden at kende. Og dét har de nu bestemt sig for at blive gode til INDEN de går ind i et seriøst forhold.

Som sagt: Disse mennesker findes – vær blot skarp på, at de er sjældne. Og det er det fordi, det kræver en stor portion selvindsigt, disciplin og ikke mindst integritet. De fleste andre ville i samme situation blot fodre egne, egoistiske behov uden skelen til partnerens. Ikke af ondskab, men af egoisme og tankeløshed.

Svaret på det andet spørgsmål er: Kig på handlingerne, og kig på baggrunden.
Husk på at ord ikke koster en bønne.
Det er helt gratis at åbne munden og fortælle sin partner, bolleven eller elsker(inde) hvadsomhelst. Det kræver egentlig blot en portion tankeløshed, egoisme og manglende lyst eller evne til at beregne de konsekvenser, der VIL komme henad vejen.

HANDLINGER derimod, koster en hel del – og de siger ALT. Handlinger er FACTS.
Så hvis du er i tvivl om hvorvidt din udkårne vil dig eller ej – så kig først og fremmest på hans/hendes handlinger.

Min salige far sagde altid, at “folk søger derhen, hvor de helst vil være”. De gør dig med andre ord til en prioritet helt automatisk, hvis de virkelig vil dig. Punktum!
Du kan SE og MÆRKE det tydeligt, hvis en person vil dig, og gør dig til en prioritet.

Den eneste undtagelse, der er fra dén regel er, hvis din udkårne har væsentlige faktorer i sit liv, som forhindrer ham/hende i at kunne være enten fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt til stede i et forhold.
Som nævnt før: Dødsfald, meget presset periode på jobbet, karriereskifte, tunge problemer i familien, fysiske problemer, større mentale udfordringer, livsstilsskifte mv.
Så vær skarp på, om din udkårne virkelig HAR legitime årsager til ikke at kunne prioritere dig i hans/hendes liv – eller om du bare laver undskyldninger, hvor du egentlig burde se virkeligheden i øjnene og komme videre.

Så næste gang, du hører sætningen “jeg er ikke klar til et forhold”, så tænk godt og grundigt over, om dit svar skal være: “Det er ok. Jeg er heller ikke klar til at se virkeligheden i øjnene, så lad os bare fortsætte til det ender galt, og jeg kommer gevaldigt i klemme”, eller om svaret bør være: “Det er helt fint. Det var skønt at møde dig. Held og lykke med alt.”